Om Orbicon Arctic

Hos Orbicon Arctic leverer vi rådgivning inden for blandt andet miljø, forsyning, infrastruktur og byggeri. 

Selskabet er dannet ud fra et ønske om at være til stede i det arktiske marked og samfund med rådgivningsydelser i høj kvalitet med lokal forankring.

Orbicon Arctic er et datterselskab ejet af Orbicon A/S og blev etableret i 2011 med Michael Mørch som direktør og Per Møller Jensen som bestyrelsesformand.

Vi beskæftiger i alt 18 personer på vores kontorer i Grønland, og trækker samtidig på udvalgte kompetencer blandt Orbicons 600 ansatte. I 2017 åbnede vi også en afdeling i Island. 

Vi løser opgaver overalt i Grønland og Island for både private, offentlige og statslige kunder.
Vores tankegang er helhedsorienteret og vi trækker på vores store viden inden for teknik, miljø, mennesker og samfund. Opgaverne løser vi i tæt dialog med vores kunder og i respekt for naturen og det omgivende samfund.